Introduktion i dansk

Dansk	Elefen
Lingua Franca Nova (»elefen«) er designet til at være meget enkelt, logisk og let at lære. Det er beregnet på international kommunikation. Det har en række positive egenskaber:	Lingua Franca Nova (“elefen”) es un lingua desiniada per es vera simple, coerente, e fasil aprendeda, per comunica internasional. Lo ave cualias diversa:
1. Det har et begrænset antal lyde. Det lyder nærmest som italiensk ogspansk.	1. Lo ave un cuantia limitada de fonemes. Lo sona simil a italian o espaniol.
2. Det staves helt som det lyder. Ingen børn børspilde år på at lære at stave.	2. Lo es scriveda como lo sona. No enfante debe perde multe anios en studia esetas.
3. Det har en fuldstændig regelmæssig grammatik, ligesom verdens kreoler.	3. Lo ave un gramatica vera simple e coerente, simil a la creoles de la mundo.
4. Det har et begræset antal fuldstændigt regelmæssigeforstavelser og endelser for rutinemæssig orddannelse.	4. Lo ave un grupo limitada e tota coerente de afisas produinte per crea parolas nova.
5. Det har veldefinerede regler for ordenes rækkefølgei overensstemmelse med de romanske sprog.	5. Lo ave regulas bon definida per la ordina de parolas, como multe linguas major.
6. Det har et ordforråd med stærke rødder i de moderne romanske sprog. Disse sprog dækker i sig selv vidt og har samtidig haft betydelig indflydelse på store dele af det engelske ordforråd.	6. Lo ave un lista de parolas fundida en la linguas romanica moderna. Esta linguas es comun e influosa, e ia contribui la parte major de parolas engles.
7. Det er designet til at være foreneligt med nye tekniske begreber fra latin og græsk, den egentlige »verdens standard«.	7. Lo es desiniada per aseta natural la parolas tecnical de latina e elenica, comun tra la mundo.
8. Det er designet til at være nogenlunde »neutralt« for dem, der har kendskab til romanske sprog uden dog at blive mere vanskeligt for andre at lære.	8. Lo es desiniada per apare “natural” per los ci comprende la linguas romanica, ma lo no es min fasil per otras.
Vi håber, du kan lide elefen!	Nos espera ce tu va gusta elefen!

Det basale

Alfabetet och udtalelse

Bogstav	Udtalelse
a	som a i »garn«
b	som b i »bil«
c	som k i »ko«
d	som d i »dyr«
e	som e i »tempel«
f	som f i »flyver«
g	som g i »gå«
h	som h i »hej«
i	som i i »side«
j	som g i »giro«
l	som l i »lav«
m	som m i »mor«
n	som n i »ny«
o	som o i »ko«
p	som p i »pen«
r	som r i »regn«
s	som s i »so«
t	som t i »ta«
u	som u i »uld«
v	som v i »vej«
x	som ch i »chef«
z	som z i »zoo«

Ordrækkefølge

subjekt – verbum – objekt:

• la fem ama la casa   »kvinden elsker huset«

artikler – navneord – adjektiver:

• la casa grande   »det store hus«

hjælpeverber – verbum – adverber:

• me debe pasea atendente   »jeg må gå forsigtigt«

præposition – navneord:

• el es en la jardin   »han/hun er i haven«

Grammatikken

-s (eller -es efter konsonanter) former flertal af navneord:

• omes e femes   »mænd og kvinder«

ia er fortidsendelsen på verber:

• tu ia labora   »du arbejdede«

va er fremtidsendelsen på verber:

• tu va labora   »du vil arbejde«

ta er kondisjonalis (valgfritt):

• si me pote, me ta vola   »hvis jeg kunne, ville jeg fly«

Et verbum kan følge en anden, hvis de har det samme genstand:

• me vole compra un camisa   »jeg ønsker at købe en skjorte«

Intransitive verber bliver transitive ved blot at tilføje et objekt:

• me move   »jeg bevæger mig«   →   me move la table   »jeg flytte bordet«

Tilføj -nte til et verbum for at forme aktiv tillægsmåde, der optræder både som adjektiv og navneord:

• donante   »giver«

Tilføj -da til et verbum for at forme pasiv tillægsmåde, der også optræder både som adjektiv og navneord:

• donada   »givet«

Et verbum kan blive brugt som et navneord uden ændringer:

• nos dansa   »vi danser«   →   la dansa   »dansen«

Et adjektiv kan blive brugt som navneord på samme måde:

• un om saja   »en vis mand«   →   la sajas   »de vise«

Adverber er identiske med adjektiver:

• un om felis   »en glad mand«   →   el dansa felis   »han/hun danser glædeligt«

For at gøre et spørgsmål, begynde med et spørgsmål ord eller esce, og ender med et »?«:

• esce tu pote dansa?   »kan du danse?« * cuando tu prefere come?   »når foretrækker du at spise?«

Præfikser

des-   =   fortryde

• infeta   »at inficere«   →   desinfeta   »at desinficere«

re-   =   gøre igen

• comensa   »at begynde«   →   recomensa   »at begynde igen«

non-   =   ikke, det modsatte af

• felis   »lykkelig«   →   nonfelis   »ulykkelig«

Suffikser

-or   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: en person, som en del af deres arbejde eller profession, der arbejder med …

• dirije   »at styre«   →   dirijor   »direktør« * carne   »kød«   →   carnor   »slagter«

-ador   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: et værktøj eller maskine, der gør eller arbejder med …

• lava   »at vaske«   →   lavador   »vaskemaskine« * umida   »fugtigt«   →   umidador   »luftfugter«

-eria   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: arbejdsplads, butik, kontor …

• carne   »kød«   →   carneria   »slagterbutik«

-able   =   stand eller værdig til at være genstand for en handling

• ama   »at elske, at kunne lide«   →   amable   »sympatiske«

-eta   =   diminutiv, mindre version, unge dyr, undertøj …

• jaca   »jakke«   →   jaceta   »vest«

-on   =   forstørrende, større version, overtøj …

• avia   »fugl«   →   avion   »flyvemaskine«

-ia   =   efter et substantiv eller et adjektiv: gør en abstrakt navneord

• madre   »mor«   →   madria   »moderskab« * vana   »forgæves«   →   vania   »forfængelighed«

-i   =   blive eller lade blive …

• roja   »rød«   →   roji   »at rødme«

-i   =   bruge et værktøj eller maskine …

• telefon   »telefon«   →   telefoni   »at ringe til«

-i   =   fraktion

• des   »ti«   →   un desi   »en tiendedel«

Nogle basale ord

Traduida par Bjorn Madsen.