DanskElefen
Lingua Franca Nova (»elefen«) er designet til at være meget enkelt, logisk og let at lære. Det er beregnet på international kommunikation. Det har en række positive egenskaber:Lingua Franca Nova (“elefen”) es un lingua desiniada per es vera simple, coerente, e fasil aprendeda, per comunica internasional. Lo ave cualias diversa:
1. Det har et begrænset antal lyde. Det lyder nærmest som italiensk ogspansk.1. Lo ave un cuantia limitada de fonemes. Lo sona simil a italian o espaniol.
2. Det staves helt som det lyder. Ingen børn børspilde år på at lære at stave.2. Lo es scriveda como lo sona. No enfante debe perde multe anios en studia esetas.
3. Det har en fuldstændig regelmæssig grammatik, ligesom verdens kreoler.3. Lo ave un gramatica vera simple e coerente, simil a la creoles de la mundo.
4. Det har et begræset antal fuldstændigt regelmæssigeforstavelser og endelser for rutinemæssig orddannelse.4. Lo ave un grupo limitada e tota coerente de afisas produinte per crea parolas nova.
5. Det har veldefinerede regler for ordenes rækkefølgei overensstemmelse med de romanske sprog.5. Lo ave regulas bon definida per la ordina de parolas, como multe linguas major.
6. Det har et ordforråd med stærke rødder i de moderne romanske sprog. Disse sprog dækker i sig selv vidt og har samtidig haft betydelig indflydelse på store dele af det engelske ordforråd.6. Lo ave un lista de parolas fundida en la linguas romanica moderna. Esta linguas es comun e influosa, e ia contribui la parte major de parolas engles.
7. Det er designet til at være foreneligt med nye tekniske begreber fra latin og græsk, den egentlige »verdens standard«.7. Lo es desiniada per aseta natural la parolas tecnical de latina e elenica, comun tra la mundo.
8. Det er designet til at være nogenlunde »neutralt« for dem, der har kendskab til romanske sprog uden dog at blive mere vanskeligt for andre at lære.8. Lo es desiniada per apare “natural” per los ci comprende la linguas romanica, ma lo no es min fasil per otras.
Vi håber, du kan lide elefen!Nos espera ce tu va gusta elefen!

Det basale

Alfabetet och udtalelse

BogstavUdtalelse
asom a i »garn«
bsom b i »bil«
csom k i »ko«
dsom d i »dyr«
esom e i »tempel«
fsom f i »flyver«
gsom g i »gå«
hsom h i »hej«
isom i i »side«
jsom g i »giro«
lsom l i »lav«
msom m i »mor«
nsom n i »ny«
osom o i »ko«
psom p i »pen«
rsom r i »regn«
ssom s i »so«
tsom t i »ta«
usom u i »uld«
vsom v i »vej«
xsom ch i »chef«
zsom z i »zoo«

Ordrækkefølge

subjekt – verbum – objekt:
  • la fem ama la casa   »kvinden elsker huset«
artikler – navneord – adjektiver:
  • la casa grande   »det store hus«
hjælpeverber – verbum – adverber:
  • me debe pasea atendente   »jeg må gå forsigtigt«
præposition – navneord:
  • el es en la jardin   »han/hun er i haven«

Grammatikken

-s (eller -es efter konsonanter) former flertal af navneord:
  • omes e femes   »mænd og kvinder«
ia er fortidsendelsen på verber:
  • tu ia labora   »du arbejdede«
va er fremtidsendelsen på verber:
  • tu va labora   »du vil arbejde«
ta er kondisjonalis (valgfritt):
  • si me pote, me ta vola   »hvis jeg kunne, ville jeg fly«
Et verbum kan følge en anden, hvis de har det samme genstand:
  • me vole compra un camisa   »jeg ønsker at købe en skjorte«
Intransitive verber bliver transitive ved blot at tilføje et objekt:
  • me move   »jeg bevæger mig«   →   me move la table   »jeg flytte bordet«
Tilføj -nte til et verbum for at forme aktiv tillægsmåde, der optræder både som adjektiv og navneord:
  • donante   »giver«
Tilføj -da til et verbum for at forme pasiv tillægsmåde, der også optræder både som adjektiv og navneord:
  • donada   »givet«
Et verbum kan blive brugt som et navneord uden ændringer:
  • nos dansa   »vi danser«   →   la dansa   »dansen«
Et adjektiv kan blive brugt som navneord på samme måde:
  • un om saja   »en vis mand«   →   la sajas   »de vise«
Adverber er identiske med adjektiver:
  • un om felis   »en glad mand«   →   el dansa felis   »han/hun danser glædeligt«
For at gøre et spørgsmål, begynde med et spørgsmål ord eller esce, og ender med et »?«:
  • esce tu pote dansa?   »kan du danse?«
  • cuando tu prefere come?   »når foretrækker du at spise?«

Præfikser

des-   =   fortryde
  • infeta   »at inficere«   →   desinfeta   »at desinficere«
re-   =   gøre igen
  • comensa   »at begynde«   →   recomensa   »at begynde igen«
non-   =   ikke, det modsatte af
  • felis   »lykkelig«   →   nonfelis   »ulykkelig«

Suffikser

-or   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: en person, som en del af deres arbejde eller profession, der arbejder med …
  • dirije   »at styre«   →   dirijor   »direktør«
  • carne   »kød«   →   carnor   »slagter«
-ador   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: et værktøj eller maskine, der gør eller arbejder med …
  • lava   »at vaske«   →   lavador   »vaskemaskine«
  • umida   »fugtigt«   →   umidador   »luftfugter«
-eria   =   et navneord fra et adjektiv, navneord eller udsagnsord: arbejdsplads, butik, kontor …
  • carne   »kød«   →   carneria   »slagterbutik«
-able   =   stand eller værdig til at være genstand for en handling
  • ama   »at elske, at kunne lide«   →   amable   »sympatiske«
-eta   =   diminutiv, mindre version, unge dyr, undertøj …
  • jaca   »jakke«   →   jaceta   »vest«
-on   =   forstørrende, større version, overtøj …
  • avia   »fugl«   →   avion   »flyvemaskine«
-ia   =   efter et substantiv eller et adjektiv: gør en abstrakt navneord
  • madre   »mor«   →   madria   »moderskab«
  • vana   »forgæves«   →   vania   »forfængelighed«
-i   =   blive eller lade blive …
  • roja   »rød«   →   roji   »at rødme«
-i   =   bruge et værktøj eller maskine …
  • telefon   »telefon«   →   telefoni   »at ringe til«
-i   =   fraktion
  • des   »ti«   →   un desi   »en tiendedel«

Nogle basale ord

lasvarer -en, -et
unen/et
mejeg, mig, min
tudu, dig, dit
elhan, hun, ham, hende, hans (personer)
lodet, dets (ting)
onman
nosvi, os, vores
vosDe, de, I, jer, din (plural)
losde, dem, deres
sesig
esat være
aveat have
donaat have
diseat sige
vadeat gå
volevil
potekan
debeskal
estadenne, dette
acelden, det
totaalle
cadahver
cadunhver person
multemange
alganogle
algunnogen
poca
nunnej/ingen
anselv, endog
cualhvad, der, som
ceat
cihvem
cuandohvornår
cuantohvor meget
dohvor
comohvordan
percehvorfor
carfordi
afinsåledes at
plumere
minmindre
caend
eog
oeller
mamen
sihvis
si!ja!
no!nej!
apå, i, ved, hos, ad, til
antefør, foran
astatæt ved, op til, indtil
conmed
contramod, imod
deaf, om, fra, ud af, siden
enind, inde
entremellem, imellem, mens, medens
estraudenfor
parper, af
perfor, med henblik på
posefter, bag, bag ved, bag efter
sinuden, foruden
sircacirka, omkring, tilnærmet
sunede, neden
supraoven
sur
tragennem, igennem, over, bag ved
ultraover
zero0
un1
du2
tre3
cuatro4
sinco5
ses6
sete7
oto8
nove9
des10
sento100
mil1000
alohallo
bon diagod dag
bon notegod nat
como lo vade?hvordan har du det
bongod
maldårlig
grasiastak
adiofarvel
ommand
femkvinde
xicapige
xicodreng
amiven
amaat elske; elskov
odiaat hade; had
oioøje
videat se
oreaøre
oiaat høre
bocamund
testahoved
manohånd
ditofinger, tå
pedefod
colpaat ramme
paseaat gå
coreat køre
gatokat
canhund
cavalohest
boveko
porcogris
galkylling
aviafugl
pexfisk
florblomst
arbortræ
paisland
sitestorby
vilalandsby
casahus
ofisiakontor
otelhotel
scolaskole
restoranterestaurant
autobil
trentog
avionflyvemaskine
barcobåd
bisiclesykel
gidaat lede, at køre
volaat flyve
viajarejse
salarum
sejastol
tablebord
letoseng
telefontelefon
entraat komme ind
sortiat gå ud
sentaat sidde
usaat bruge
camisaskjorte
pantalonbukser
faldaskørt
robakjole
jacajakke
sapatosko
xapohat
portaat bære
vestiat klæde
desvestiat få afklædt
librobog
jornalmagasin
penpen
notanote
lejelæse
scriveskrive
anioår
mensemåned
diadag
oratime
minutominut
secondosekund
taskop
vitroglas
platotallerken
forcegaffel
cotelkniv
culierske
carnekød
vejetalgrøntsag
pomaæble
oraniaappelsin
panbrød
pastanudler
risris
cosiniat lave mad
comespise
acuavand
tete
cafekaffe
birøl
vinovin
bevidrikke
solsol
lunamåne
pluveregn
nevasne
terajord
marhav
colorfarve
rojarød
oraniaorange
jalagul
verdegrøn
blumørkeblå
azullyseblå
blancahvid
negrasort
brunbrun
grisgrå
grandestore
petilille
longalang
cortakort
distantefjern
prosima
belaskøn
feagrim
caradyr
baratabillig
custaat kosta
paiaat betale
compraat købe
vendeat sælge
abridaåben
cluidalukket

Traduida par Bjorn Madsen.

© 2014 Elefen.org. Tota diretos de autor es reservada.